Mægling kan løse mere end 80 % af alle konflikter i nære relationer

De fleste tiltrækkes af mægling, fordi det er en enkel, effektiv og tryg måde at løse uenighed og genopbygge forbindelsen til sine nærmeste på.

Mæglingssamtaler er anvendelige til både par, som ikke kan få talt sammen og i familier, hvor man har mistet forbindelsen til sine nærmeste eller ”noget” står i vejen for den gode relation.

Det kan f.eks. handle om

Sind

Svær kommunikation og uenighed i parforholdet om fx børneopdragelse, brudt tillid, aftaler, alkohol mv

hjertesorg

Overvejelse om separation, skilsmisse og konflikter i sammenbragter familier

gensidig tillid

Udfordrede relationer i familien og svigerfamilien med fx at sætte grænser, genopbygge efter svigt, arv, konflikter

Læs mere her på forsiden eller under menuen Ydelser - Private om mægling i nære relationer.

Hvad er en mægling?

Maria Vangsgaard Vindrådgivning og konsultation

Hvis du befinder dig i en svær relation eller konflikt, kan en mæglingssamtale hjælpe jer med at tale sammen i trygge rammer.


En mægling består af ét eller flere møder, hvor jeg som neutral og uvildig tredjepart sikrer, at der bliver talt åbent om både det, I finder svært eller er uenige om, og de konsekvenser, det har haft for jer og jeres relation.


Som neutral og uvildig mægler sikrer jeg, at I begge får taletid, og at samtalen forløber trygt med fokus på jeres relation – både nu og fremadrettet.


Mæglingen følger en fast struktur med forskellige faser, tilpasset jeres situation og udgangspunkt.


Undervejs arbejder vi med jeres individuelle behov, forandringsmuligheder og konkrete løsninger. Læs mere nedenfor om mæglingsprocessen.

Hvad er en 1:1 samtale?

Hvis du ikke ønsker – eller ikke har mulighed for – at mødes med den anden part i en relation, men oplever at relationen dræner din energi og dit fokus, kan en 1:1 samtale hjælpe dig med personlig afklaring.


Du vil ofte blive klogere på, hvordan du kan håndtere relationen og finde dit eget ståsted i den.


For nogle er én samtale nok, mens andre har glæde af et forløb på tre samtaler for at skabe varig forandring.

Hvorfor booke en mægling?

Hvis I er kravlet op ad konflikttrappen, gør relationen formentlig ondt og fylder – også selvom I ikke taler om det svære.


Hvis du hverken kan overskue at tale samtalen eller lade være, er det måske tid til at booke en mægling. Det kan føles uoverskueligt at tale sammen, og derfor kan det være en lettelse at få hjælp.


Som mægler skaber jeg rammen for en samtale, hvor I begge bliver hørt og kan være til stede – og det er ofte netop dét, der får jer ud af fastlåstheden og ned ad konflikttrappen igen. Du kan læse mere om et mæglingsforløb her.

Hvordan er et mæglingsforløb?

Jeg starter som mægler med at sikre, at I ved, hvad der skal ske, og at I begge har et ønske om at være til stede. Vi aftaler nogle spilleregler for samtalen/processen – fx at alt i rummet er fortroligt, og at man lytter uden at afbryde.
I får hver især mulighed for at fortælle jeres oplevelse af situationen og relationen. Jeg hjælper med at udfolde begge perspektiver, så både fakta, følelser, holdninger og behov bliver tydelige.
Når I har fået fortalt alt, hvad I synes er vigtigt i forhold til jeres situation eller relation, sammenfatter jeg det og tydeliggør, hvad I er enige og uenige om.
Det danner grundlag for temaer, som vi undersøger videre sammen – med henblik på øget forståelse og mulige løsninger. Jeg sikrer som mægler, at forslagene tager hensyn til begges behov og interesser.
Et mæglingsforløb afsluttes ofte med gensidig forståelse og en konkret aftale eller handleplan – evt. skriftlig – for, hvordan I ønsker at gå videre i relationen. Vi kan også aftale at mødes igen på et senere tidspunkt og følge op på det, I har aftalt.

Gratis afklaringssamtale

Hvis du har brug for hurtig afklaring på din situation, eller du er i tvivl om, hvorvidt mægling eller en 1:1 samtale er det rigtige for dig eller dine nærmeste, kan du få en gratis og uforpligtende afklaringssamtale.


Samtalen varer op til 30 minutter og foregår over telefonen eller online. Her kan du stille dine spørgsmål og mærke efter, om der er kemi og tryghed, før du beslutter dig. Ring eller SMS på telefon 2671 7140.

 
 
 
 
 
Privacy policy

OK